Investering af opsparing: Sådan finder du en strategi, der passer til din økonomi

ANNONCE

Der kommer ofte et tidspunkt, hvor pengene på opsparingskontoen begynder at rejse spørgsmål. Skal de blive stående i banken, eller giver det mening at investere en del af dem? Og hvordan kommer man i gang uden at tage større risici, end man er tryg ved?

For mange københavnere er økonomien allerede præget af store beslutninger. Boligudgifter, pension, familieliv og fremtidige planer skal hænge sammen. Derfor bør investering af opsparing ikke begynde med jagten på den aktie, der forventes at stige mest.

Det bør begynde med et overblik over, hvad pengene skal bruges til, og hvornår de skal bruges.

En gennemtænkt investeringsstrategi behøver hverken være kompliceret eller kræve daglig opmærksomhed. Men den skal passe til den enkelte husstands økonomi, og man skal forstå de risici og omkostninger, der følger med.

Start med formålet, før du vælger investeringer

Det første spørgsmål er ikke, hvor meget aktiemarkedet kan stige næste år. Det er, hvor længe du kan undvære pengene.

Der er stor forskel på at spare op til en boligrenovering om to år og at investere med henblik på pension om 25 år.

Del opsparingen op efter tidshorisont

Hvis du forventer at bruge pengene inden for kort tid, kan det være risikabelt at placere dem i investeringer med store kursudsving.

Aktier kan falde betydeligt i værdi, og markedet retter sig ikke nødvendigvis op, netop når du skal bruge pengene.

Ved en længere tidshorisont er der typisk bedre mulighed for at håndtere udsving undervejs, men det fjerner ikke risikoen for tab.

En praktisk tilgang kan være at skelne mellem en økonomisk buffer til uforudsete udgifter, opsparing til konkrete planer og langsigtede investeringer.

På den måde bliver det lettere at undgå at skulle sælge værdipapirer på et uheldigt tidspunkt for at betale en uventet regning.

Find et risikoniveau, du faktisk kan leve med

Det er nemt at erklære sig risikovillig, når aktiemarkedet stiger. Det er sværere, når porteføljen falder i værdi.

Derfor er det værd at overveje, hvordan du vil reagere på et større midlertidigt tab. Hvis et kursfald vil føre til søvnløse nætter eller et hurtigt salg, kan risikoen være for høj.

Risiko handler både om din økonomiske evne til at tåle tab og din personlige villighed til at acceptere udsving.

Her kan professionel investeringsrådgivning være relevant for personer, der ønsker hjælp til at vurdere sammenhængen mellem økonomiske mål, risikovillighed og valg af investeringer. Pilea Savings beskriver blandt andet rådgivning om aktier, obligationer og investeringsfonde med udgangspunkt i den enkelte investors behov.

Uanset om man bruger en rådgiver eller træffer beslutningerne selv, er det vigtigt at forstå strategien, før pengene investeres.

Risikospredning og omkostninger betyder mere, end mange tror

Når formålet og tidshorisonten er afklaret, kommer spørgsmålet om, hvordan pengene skal placeres.

Det er fristende at lede efter den investering, der har givet det højeste afkast de seneste år. Men historiske resultater fortæller ikke, hvad der kommer til at ske fremover.

En mere holdbar tilgang er at undersøge, hvordan forskellige investeringer kan supplere hinanden.

Undgå at lægge hele opsparingen ét sted

Hvis hele opsparingen placeres i én virksomhed, afhænger resultatet i høj grad af netop den virksomheds udvikling.

En bredere portefølje kan mindske afhængigheden af enkelte selskaber, brancher eller markeder.

Det kan eksempelvis ske gennem investeringsforeninger eller ETF’er, der investerer i mange forskellige værdipapirer. Men fondenes sammensætning varierer, og to fonde kan godt indeholde mange af de samme investeringer.

Derfor bør man undersøge, hvad man faktisk ejer gennem fondene, og ikke kun hvor mange forskellige produkter der står i depotet.

Risikospredning kan reducere visse risici, men den kan ikke forhindre tab, når markederne generelt falder.

Aktier og obligationer har forskellige egenskaber

Aktier giver ejerskab i virksomheder og kan på længere sigt give mulighed for værdistigning og udbytte. Til gengæld kan kurserne svinge meget.

Obligationer fungerer anderledes, fordi de grundlæggende er gældsbeviser. De kan i nogle porteføljer bidrage til en anden risikoprofil end aktier, men de er ikke risikofrie.

Obligationers værdi kan blandt andet påvirkes af renteændringer og udstederens kreditværdighed.

Den passende fordeling mellem aktier, obligationer og kontante midler afhænger derfor af tidshorisont, behov for likviditet og risikovillighed.

Det er ikke nødvendigvis en fordel at vælge den samme fordeling som venner, kolleger eller familiemedlemmer.

Små gebyrer kan blive til store beløb

Omkostninger får ofte mindre opmærksomhed end forventede afkast. Men de er en af de faktorer, investoren faktisk kan undersøge og sammenligne på forhånd.

Der kan være forskel på handelsomkostninger, depotgebyrer, løbende fondsomkostninger og betaling for rådgivning.

Ved sammenligning af investeringsløsninger kan det være nyttigt at spørge:

• Hvad er de samlede årlige omkostninger?
• Betales der særskilt for køb og salg?
• Hvilke udgifter ligger inde i investeringsfondene?
• Hvordan aflønnes en eventuel rådgiver?
• Er der gebyrer ved ændring eller afslutning af aftalen?

Lavere omkostninger er ikke i sig selv en garanti for et bedre resultat. Men unødvendige udgifter reducerer den del af afkastet, som investoren beholder.

Det er derfor fornuftigt at sammenligne både pris, investeringsindhold og den service, man får.

Lad investeringerne passe til resten af livet

En investeringsportefølje bør ikke betragtes som en isoleret konto. For en familie med bolig, lån og pensionsordninger er der flere økonomiske forhold, som kan påvirke, hvor meget risiko det giver mening at tage.

Det gælder også i København, hvor boligøkonomien kan fylde en betydelig del af det månedlige budget.

Boliglån og investeringer bør ses i sammenhæng

Hvis du både har en opsparing og gæld, kan det være relevant at sammenligne mulighederne for investering og afdrag.

Et ekstra afdrag på et lån kan reducere fremtidige renteudgifter, mens en investering giver mulighed for afkast, men også risiko for tab.

Sammenligningen afhænger blandt andet af lånets rente, skatteforhold, likviditetsbehov og investeringens risiko.

Det er derfor ikke muligt at sige generelt, at det altid er bedst at investere frem for at afdrage på gæld – eller omvendt.

Det afgørende er at forstå konsekvenserne af begge valg.

Pension og frie midler løser ikke samme opgave

Pensionsopsparing og investering af frie midler kan have forskellige skattevilkår og regler for, hvornår pengene kan udbetales. Derfor bør man overveje, hvor fleksibel opsparingen skal være.

Hvis du ønsker mulighed for at bruge pengene før pensionsalderen, kan det have betydning for, hvordan du fordeler din opsparing.

Samtidig kan det være relevant at gennemgå eksisterende pensionsordninger, så man ikke utilsigtet får en samlet investeringsrisiko, der er højere end ønsket.

Skatteregler afhænger af kontotype, investering og personlige forhold. Ved større dispositioner bør man derfor kontrollere de aktuelle regler eller søge kvalificeret rådgivning.

Bæredygtighed kræver konkrete valg

Nogle investorer ønsker, at deres penge skal placeres med hensyn til klima, miljø eller sociale forhold.

Det kan være en del af investeringsstrategien, men begreber som bæredygtig og ansvarlig investering bruges på forskellige måder.

En fond kan eksempelvis udelukke bestemte brancher, mens en anden arbejder med at påvirke de virksomheder, den ejer.

Hvis bæredygtighed er vigtig for dig, bør du undersøge fondens konkrete kriterier, beholdninger og dokumentation.

Det er også vigtigt at huske, at en bæredygtig profil ikke i sig selv siger noget sikkert om det fremtidige afkast.

Gennemgå strategien, når livet ændrer sig

En investeringsstrategi skal ikke nødvendigvis ændres, hver gang der kommer nye overskrifter om aktiemarkedet. Men større ændringer i privatøkonomien kan være en god anledning til at se den efter.

Det kan være, når man køber bolig, får børn, skifter arbejde, starter virksomhed eller nærmer sig pensionen.

En årlig gennemgang kan også være nyttig. Her kan man kontrollere, om investeringernes fordeling stadig passer til den ønskede risiko, og om omkostningerne fortsat er rimelige.

For nogle er en enkel, bredt sammensat portefølje den mest overskuelige løsning. Andre har en mere kompleks økonomi, hvor flere hensyn skal afvejes.

Fælles er behovet for en plan, som kan følges i både gode og dårlige markedsperioder. Når opsparingen er fordelt efter konkrete mål, og risikoen er valgt med åbne øjne, bliver investering mindre et spørgsmål om at gætte næste kursbevægelse og mere et spørgsmål om at tage vare på sin langsigtede økonomi.